Velkommen til

Netvirk Vejen

Til en start vil det kun koste 180 kr og for den pris får man en profiltekst på siden, først når vi er nok til at starte møderne op, betales restbeløbet.
Jeg tænker at møderne starter så snart vi er mindst 6 der vil deltage. Målet er 10-16 medlemmer. 

Selv har jeg to firmaer, Bjerre Trykkeri og Forlag ApS og Foldingbro Camping og jeg har været selvstændig siden februar 1993.
Jeg laver ikke dette netværk fordi jeg skal tjene penge på det (så ville det jo være meget dyrere hvis det var tilfældet), jeg gør det fordi jeg tror på netværk imellem mennesker, og på at relationer er vigtige, for når vi kender hinanden, så anbefaler vi også gerne hinanden til andre.

.

.

Nyt netværk for små og størrer virksomheder i og omkring Vejen Kommune


I foråret 2012 var jeg med til at starte Netvirk Frederikssund, men da jeg er flyttet til Brørup har jeg givet stafetten videre. Det er et netværk der har kørt med stor succes i de 10 år, og jeg lagde mange timer i netværket, mange har været med igennem årerne, nogle i kort tid andre i længere tid, og nogle har været med fra starten og jeg håber at det kan kører videre.

Jeg er netværkere langt ind i hjertet, og ved hvor meget det kan give til dem der forstår at bruge et erhvervsnetværk.

Så denne side er under opbygning og interesserede virksomhedsejere er meget velkomne, alle brancher er velkommen og der kan også være flere fra samme branche i netværket. De fleste netværk vælger at der kun må være et firma fra hver branche, men jeg har flere gange set at f.eks to elektrikere kan få glæde af hinanden og lavet et samarbejde.


Jeg har desværre ikke det store netværk her i området, så derfor tager det noget tid, og jeg håber på din hjælp til at vi kan komme ud over stepperne.

Første møde er ikke planlagt endnu, og derfor er der heller ikke sat en endelig pris endnu.
Planen er at vi mødes hver 3. uge - formentlig om morgenen, fra ca. kl. 7.45-9.15.

Et møde vil have en længde på ca 60-90 minutter.

Prisen forventes at være på max. 1800 kr pr. år og det er inkl forplejning til møderne, hjemmeside m.v.

De oplyste priser er excl. moms.

Der skal også være plads til sociale arrangementer, det kan være julefrokost o.lign. Betaling hertil er ikke med i prisen.

Måske du kunne være interesseret i at være med i styregruppen, det vil sige at du vil være med til at arrangere møderne, idéer til emner er man også velkommen til at komme med.
Planen er at det absolut ikke skal være kaffemøder, men møder med indhold, det kan være vidensdeling fra medlem til medlemmer, gæster udefra der vil dele deres viden, virksomhedsbesøg er også en mulighed, og så skal vi lære hinanden at kende.

Er du interesserede i at være med i Netvirk Vejen, så giv mig gerne et ring på 4051 3770 (bedste tidspunkter at ringe på er fra kl. 9-11 og fra 19-21 alle dage), du kan også skrive på flg. mail: bjerretryk@gmail.com

For at blive medlem er det ret enkelt, du skriver en kort profiltekst, med dine kontaktoplysninger, sender det til mig, sammen med et foto af dig selv, og så er du med...

Med venlig hilsen
Lise Bjerre

Del siden